09.02.10
Enkelhed
Hjerteligt god eftermiddag på en vinterkold tirsdag!
Jeg sidder som vanligt på biblioteket med lidt lækker musik i øregangene og nyder internettets glæder. Jeg har næsten lige fået fri fra arbejde, og det var egentlig en udemærket måde at oparbejde en smule energi på - så nu skal resten af dagen bruges på at opretholde den. Der er vist en gang opvask, der venter på mig derhjemme..
Det her med at bo alene, det passer mig bedre og bedre. Jeg er efterhånden begyndt at kunne se lidt ‘hjem’-potientiale i min pastelfarvede boble, og det giver mig tryghed og ro i hovedet. Jeg kan godt lide at sidde på mit køkkenbord med en smøg og et glas Asti og kigge på mit mini-herredømme. Det skal nok gå, det her.
Jeg savner at skrive, men min hverdag bliver mere og mere banal. Lige da jeg flyttede ind, stod den på lange gåture klokken tre om natten, hvor alle detaljer blev opfanget og automatisk omdannet til kønne sætninger i hovedet på mig.. Jeg kunne sidde i timevis på bådbroen med en brikjuice og bare kigge udover vandet og stjernerne.. Det er måske også en smule banalt, men det virkede ikke sådan, mens jeg var i det.
Well, jeg tror, jeg stopper for i dag - mest af alt fordi jeg ikke har mere at fortælle.
Nyd tirsdagen, husk Paradise i aften!
/Meggie.
